FAQ

Skal der laves nogle forberedelser inden fliserens?

Man kan med fordel kantbeskære sin græsplæne inden fliserensen, så fliserne inde ved græskanten også bliver renset. Kantbeskærer man først efter fliserne er renset, risikerer man at der er en kant inderst ved græsplænen hvor fliserne ikke er renset. Kantbeskærer man ikke sin græsplæne, er dette selvfølgelig ikke så relevant.

Mht. havemøbler, krukker mv. skal disse gerne være flyttet inden vi kommer. Er der glemt en krukke, eller har man ikke mulighed for at flytte tingene af den ene eller den anden grund, er vi selvfølgelig behjælpelige.


Back to Index

Vil mine tagrender ikke blive fyldte af mos efter en algebehandling af taget?

Efterhånden som mosset på taget begynder at falde af efter en algebehandling, er der risiko for at meget af det ender i tagrenderne. Dette er også grunden til at vi hos Hestbæk Algerens i samarbejde med Jysk Tagrenderens ApS tilbyder rabat på tagrenderens i kombination med algebehandling. Læs mere om tagrenderens på Jysktagrenderens.dk.


Back to Index

Hvordan foregår en algebehandling af taget?

Når taget algebehandles, er det første vi hos Hestbæk Algerens gør, at afproppe nedløbsrørene og lægge et rør op i tagrenden, der opsuger det overskydende algemiddel – dette sikrer at overskydende produkt ikke ender i naturen. Selve algebehandlingen foregår ved at vi fra jorden, sprøjter skum ud på hele taget med en lanse, vha en kraftig dyse. Dette skum skal så have lov til at ligge på taget og virke, hvilket vil sikre at rødderne på mos og alger dør og som tiden går vil de døde mos og alger, begynde at falde af taget vha vind og vejr.


Back to Index

Hvordan foregår en fliserens?

Ved en fliserens hos Hestbæk Algerens ApS anvender vi en maskine specielt designet til formålet, der vha et særligt roterende børstehovede spuler varmt vand på omkring 90grader ud, ved et højt tryk og derved effektivt fjerner alger, mos og flisepest. Selve fliserensen foregår helt uden brug af kemikalier.

Herefter tilbydes imprægnering, samt udlægning af sand.


Back to Index

Skal der være adgang til vand?

Son udgangspunkt, ja. Findes der ikke en udendørs vandhane, kan vi som regel finde en løsning med at tilkoble vores slange til køkkenvandhanen, bruseren eller lign.


Back to Index

Hvordan virker algebehandling?

Hos Hestbæk Algerens ApS benytter vi et af Danmarks eneste miljøgodkendte algemidler, Algefri N. Midlet sprøjtes ud på overfladen som en skum og virker ved at dræbe algernes naturlige fedtsyrer og dette vil på sigt bevirke at algernes rødder slipper overfladen og vil blive skyllet væk af vind og vejr.

Algefri N er også det middel der benyttes ved fx fliserens, du kan læse mere om hvordan dette foregår her FAQ – (hestbaekalgerens.dk)


Back to Index

Hvad er alger?

Alger er meget små, men meget hårdføre planter og findes alle steder i naturen. De trives især godt hvor der er fugtigt og skygge, hvorfor de især ofte ses på nordvendte tagsider og terrasser og trives i det danske vejr. Alger er oftest grønne, men findes i mange farvevarianter. På trods af at alger lever af fugt, kan de overleve utroligt længe uden vand og fugt, og liver hurtigt op, så snart de igen får vand, hvilket gør at de kan være svære at komme til livs.


Back to Index